L 144 Lovforslag til lov om elektroniske cigaretter m.v. – har nu været i høring, og det er der kommet et udkast til en lov ud af.
Lovforslaget skal 1. behandles i Folketinget den 01.04.2016, – og her er der flere dampere der påtænker at møde op i Folketingssalen på tilhørerpladserne, for at følge med under debatten – og evt. prøve at få en snak med nogle af politikerne bagefter.
Loven skal træde i kraft pr. 20.05.2016 – og der bliver en overgangsperiode indtil minimum 20.11.2016, hvor forhandlerne kan sælge ud af deres nuværende lager, indtil der findes “lovlige” produkter på markedet. Det trækker ud med at få de endelige standarder på plads som produkterne skal leve op til – så indtil de er vedtaget, vil det også være tilladt at sælge produkter, som producenten/forhandleren “forventer” vil kunne blive anmeldt/godkendt indtil 20.05.2017 – dog skal producenter/distributører/forhandlere anmelde pågældende produkter til Sikkerhedsstyrelsen inden 20.08.2016 – hvis de vil fortsætte med at sælge dem, indtil standarderne er endeligt på plads.
Alle produkter skal anmeldes til Sikkerhedsstyrelsen, og i samarbejde med Sundhedsstyrelsen vil der blive lavet et sæt lovbekendtgørelser der rent specifikt forklarer lovens rammer for produkterne. Disse bekendtgørelser vil også blive sendt i høring inden vedtagelse.
Selve loven, som den er udformet i den danske version, lægger sig meget tæt op af EUs TobaksProduktDirektiv, TPD – som er et EU politisk vedtaget direktiv, som alle EU-medlemslande skal have implementeret i national lov inden den 20.05.2016. Den danske regerings fortolkning er så “fair” som mulig – hvis der kan tales om at overregulering af et produkt der på længere sigt kan være med til at redde tusindvis af menneskeliv i Danmark – er fair. Der er rigtigt mange begrænsninger og restriktioner, som synes uhensigtsmæssige – bl.a. et totalt reklameforbud. Dette vil medføre, at rygere der ønsker at skifte tobakken ud med et langt mindre sundhedsskadeligt alternativ, ikke vil blive informeret om – at der faktisk findes et alternativ – og dette kan man bl.a. læse mere om i DADAFOs høringssvar her:
3 Responses to "Lovforslag L144 til 1. behandling"