Der hersker megen forvirring omkring hvad det egentlig er for hovedingredienser der findes i e-væsker.
• Propylenglykol – PG – læs her:
http://da.wikipedia.org/wiki/Propylenglycol
PG, E1520 – er den primære ingrediens, der anvendes i e-væsker – en ufarlig og sødlig sukkerforbindelse, der anvendes i utroligt mange fødevarer m.m. PG er den bestanddel af e-væsker, der er med til at frembringe/forstærke smagen i e-væsken. Der kan være personer, der oplever en allergisk reaktion ved inhalation af PG. PG er kategoriseret som GRAS (Generally Regarded As Safe) både når det gælder indtagelse i fast/flydende form og som fordampet/forstøvet form. PG anvendes bl.a. som kølevæske i køleanlæg, de steder hvor der foregår behandling/forarbejdning af fødevarer, da det ikke medfører fare for forgiftning af madvarer. PG er en erstatning for PEG (se nedenfor) der oprindeligt var den glykol-forbindelse der blev anvendt i e-væsker. PG anvendes pga. langt bedre egenskaber, færre biprodukter ved fordampning, fordampning ved en lavere temperatur m.m.
• Vegetabilsk glycerin/Glycerol – VG – læs her:
http://en.wikipedia.org/wiki/Vegetable_glycerine
VG, E422 – er endnu et sukkerstof, der anvendes i e-væsker – det er den ingrediens der producerer dampen. VG er kategoriseret som GRAS (Generally Regarded As Safe) både når det gælder indtagelse i fast/flydende form og som fordampet form. Der kan være personer, der oplever en allergisk reaktion ved inhalation af VG. VG har tidligere været anvendt som ingrediens i kølervæske til biler, men bruges ikke længere. P.t. anvendes EG (se nedenfor) mest, da det har et meget lavere frysepunkt. Bil-industrien er dog ved at undersøge, om de i stedet skal gå tilbage til VG pga. at VG ikke er skadeligt at indtage eller få på huden.
• Polyethylenglykol – PEG – læs her:
http://en.wikipedia.org/wiki/Polyethylene_glycol
PEG, E1521 – var i starten en af de mest anvendte ingredienser i e-væsker (PEG-400/600 som minimum – et udtryk for renhed). PEG anvendes ikke længere i e-væsker, da PG har vist sig at have langt bedre egenskaber.
PEG anvendes i dag i nogle fødevarer og i kosmetik m.m.
Og så kommer de glykoler, der ikke må findes i e-væsker:
• Ethylenglykol – EG – læs her:
http://en.wikipedia.org/wiki/Ethylene_glycol
EG er den ingrediens der primært anvendes i frost- eller kølevæske, når det anvendes i anlæg der IKKE er i nærhed eller kontakt med fødevarer/mennesker. EG har et meget lavt frysepunkt, som gør det velegnet til bl.a. kølevæske i biler m.m. EG er et produkt der ikke må forefindes i e-væsker, da det kan være ret så farligt at indtage både i fast/flydende form som i fordampet form.
• Diethylenglykol – DEG – læs her:
http://en.wikipedia.org/wiki/Diethylene_glycol
DEG er et produkt der ikke må forefindes i e-væsker, da det kan være ret så farligt at indtage både i fast form som i fordampet form. Det er bl.a. DEG der har været skrevet meget om var blevet fundet i nogle rødvine, for nogle år siden.
Ingredienserne i e-væsker bør derfor kun være PG, VG og evt. også PEG, hvis renheden her er over 400/600. Derudover indeholder de fleste e-væsker også:
• Dihydromonoxid – DHMO – læs her:
http://www.dhmo.org/
http://da.wikipedia.org/wiki/Dihydrogenmonoxid
DHMO kan være ret så skadeligt, hvis man indtager det i meget store mængder. Det er skyld i mange dødsfald hver dag, enten ved at folk får for lidt af stoffet/kemikaliet – eller ved at folk kommer i tæt nærkontakt med store mængder – evt. bliver sænket ned i stoffet under ukontrollerede forhold. Det er et stof som vi alle har brug for, dog i kontrollerede mængder. DHMO findes i så godt som alle fødevarer, i større eller mindre mængder – men DHMO findes også i insekt- og ukrudtsmidler. DHMO må ikke anvendes ved direkte inhalation, da det kan medføre vand i lungerne. 100% af de mennesker/dyr/organismer der bliver udsat for DHMO, vil med tiden dø. Og hvis du skulle være i tvivl – så er dihydromonoxid lig med 2 stk. brint-atomer og et ilt-atom = H2O = vand.
Udover PG, VG, (PEG), demineraliseret vand – kan e-væsker også indeholde nikotin i fortyndet blandingsforhold samt evt. aromastoffer. Det anbefales at de aromastoffer der anvendes SKAL være på vandbasis – dvs. aromatiske olier på fedt/lipid-basis må ikke anvendes.