Her bringer DADAFO lige en opsamling af den seneste tids positive nyheder omkring e-dampen – og til sidst linker vi til nogle video-bidder der indeholder masser af vigtig information – bl.a. også fra vores egen lille andedam…
E-damp har et gigantisk potentiale for dit helbred
Nyt studie/kommentar – fra professor Peter Hajek, der er ansat ved Queen Mary Universitetet i London – i afd. for Helbreds- og Livsstils-research ved Wolfson Institute for Preventiv Medicin og ved universitets afdeling af “UK Centre for Tobacco and Alcohol studies”.
Hans research fokuserer på tobakafhængighed og behandling – og det nyligt publicerede studie/kommentar viser med al tydelighed at sundhedsvæsenet bliver nødt til hurtigst muligt aktivt at anbefale rygere at skifte tobakken ud med dampen – hvis de ikke på andre måder helt kan eller vil kvitte nydelsen af nikotin/tobak.
Studiet konkluderer (oversat til dansk):
“E-cigaretter af i dag, appellerer kun til en lille del af den rygende befolkning, men hvis de [e-cigaretterne] fik lov til at fortsætte som en konkurrent til alm. cigaretter som et forbrugerprodukt via innovation og udvikling, så er der en stor chance for at e-cigaretter fortsat vil kunne tilbyde rygere dét de har brug for, og salget af alm. cigaretter vil dermed fortsætte med at falde, og i løbet af de næste 10 år, i de lande hvor elektroniske cigaretter er tilgængelige til konkurrencedygtige priser, vil brugen af alm. tobaksprodukter med tiden praktisk talt forsvinde.
Befolkningens generelle sundhedstilstand vil vinde på den konto, selvom brugen af nikotin som et nydelsesmiddel fortsætter. På den anden side, hvis de misvisende/vildledende udmeldinger fra sundhedsvæsenet fortsætter og fraråder rygere at skifte til damp, og hvis drastiske reguleringer stopper e-cigaretters udvikling og gør dem ikke-konkurrencedygtige, så vil muligheden for en dramatisk reduktion i ryge-relateret sygdom og død blive udsat med mange år og evt. totalt blive tabt på jorden.
Forsøg på at fjerne sikrere alternativer til cigaretter fra markedet, vil af fremtidige kommentatorer blive betragtet som værende uetisk, lige meget hvor overbevisende de næsten religiøse “missionærer for nikotinens fjernelse” må føle det. I mellemtiden vil de praktiserende læger der på daglig basis møder rygere som ikke kan eller vil stoppe med at ryge – følge beviserne og deres fornuft, fremfor ideologi og kommercielle dagsordener, begynde at anbefale deres patienter at prøve flere forskellige typer e-cigaretter/e-dampere for at se, om de ikke kan finde én de opfylder deres behov.”
Læs hele studiet/kommentaren her:
Electronic cigarettes have a potential for huge public health benefit
http://www.biomedcentral.com/1741-7015/12/225
Endnu en undersøgelse med positivt nyt
Det er primært rygere og eks-rygere der anvender e-damp. En større rundspørge lægger låg på debatten om at ikke-rygere, unge som gamle, skulle være begyndt at dampe i stort antal. De få unge der har prøvet en e-damper har enten først røget alm. cigaretter eller havde en intention om at prøve eller begynde på at ryge alm. cigaretter. Så de få unge der damper eller har prøvet at dampe, viser sig enten allerede at være rygere eller have haft lyst til at ryge.
Læs hele historien her:
Endnu et positivt studie…
E-cigs/e-dampere langt mindre vanedannende end tobak. Jonathan Foulds, Ph.D., professor i offentlig helbredsvidenskab og psykiatri ved Penn State’s College of Medicine:
”Vi har ikke langtidsstudier på e-cigs/e-dampere endnu, men enhver sund fornuft siger, at e-cigs er langt mindre giftige, og vores undersøgelse tyder nu på, at de også er langt mindre vanedannende.”
Læs hele artiklen her:
http://www.newswise.com/articles/e-cigarettes-less-addictive-than-cigarettes
Mere godt nyt fra professor Peter Hajek
Professor Peter Hajek ved Queen Mary Universitetet i London, undersøger i dette indslag fra BBC indholdet af kuldioxid og andre skadelige stoffer i hhv. alm. udåndet luft, udåndet luft fra en person der lige har anvendt en e-damper/e-cigaret og udåndet luft fra én person der lige har røget.
Alm. udåndet luft og udåndet luft fra en der lige har anvendt en e-damper viser de samme målinger og indeholder ikke skadelige mængder kuldioxid eller andre skadelige stoffer – hvorimod samme måling foretaget efter at testpersonen lige har inhaleret cigaretrøg, slår ud på både kuldioxid og skadelige stoffer.
Professor Peter Hajek fastslår at brugen af e-damp er lige så “skadelig” som at drikke kaffe … hvis blot man isolerer nikotinen fra de skadelige stoffer i tobaksrøg.
E-damp er langt mindre skadelig end rygning af alm. cigaretter, da e-damp ikke frigiver røg, der indeholder de giftstoffer der er skyld i hjertesygdomme og kræft.
“Stol på mig – jeg er læge …”
BBC bragte den 29.10.2014 et indslag ang. e-damp – i programrækken “Trust Me, I’m A Doctor”.
Læge, journalist og BBC-dokumentarist, Michael Mosley, har sat sig for at undersøge sikkerheden vedr. e-cigaretter/e-damp. Han samlede alle de spørgsmål som vi alle sammen gerne vil have svar på – og han kommer frem til nogle svar som for nogle kan være ret så overraskende.
Ikke alene er e-dampen meget tæt på uskadelig – men der er heller ingen grund til at være bekymret for at opholde sig i nærheden af en der damper.
Se hele indslaget fra BBC her:
Kan e-damp/e-cigaretter redde liv?
Her kan du se en kort dokumentar-video, der vil prøve at finde mere information ang. e-damp/e-cigaret verdenen. Dokumentarfilmen varer 21 minutter og 40 sekunder, men giver et godt indblik i hvad hele sagen om e-damp drejer sig om.
I filmen tales der med en del mennesker med tilknytning til sundhedsvæsenet, e-damp/e-cigaret industrien og e-dampere – forbrugere af e-cigaretter.
Oprindeligt var dokumentarens idé, at give sundhedsfagligt personale en samlet information, som ikke kun skulle være møntet på professionelle.
Man kan roligt sige, at der er en del personer der er meget forsigtige ang. e-damp/e-cigaretter – og du skal selv komme frem til din egen konklusion, på baggrund af al tilgængelig viden.
Der er en tendens i medierne til udelukkende at finde de vinkler, som skaber flest læsere – sensationshistorier til skræk og advarsel – men som ikke nødvendigvis viser “e-dampens sande side.”
Så – forhåbentlig vil denne lille dokumentarfilm bringe lidt mere balance ind – og skabe et bredere fundament for forståelsen af vigtigheden af e-damp, som et langt mindre skadeligt alternativ til rygning af tobak/cigaretter.
Genudsendelser fra vores egen lille andedam
Vi bringer lige et par genudsendelser, med udtalelser fra ledende overlæge på lungemedicinsk afd. på Gentofte Sygehus – Philip Tønnesen, her fra Go’ Aften Danmark, 03.01.2014:
Se hele indslaget her, med bl.a. udtalelser fra Per Kim Nielsen, fra Kræftens Bekæmpelse:
Og senere fra Nyhederne på TV2, den 15.04.2014:
Pingback: 12 løgne som medierne forsøger at bilde dig ind angående e-damp