Forskere fra Cancer Research UK og University College of London konkluderer i et stort studie, at e-cigaretter er næsten dobbelt så effektive som nikotinerstatningspræparater hvis man ønsker at stoppe med at ryge.
Den 20. maj i år præsenterede forskere fra bl.a. Cancer Research UK og University College of London endnu et resultat, der viser at e-cigaretter kan være vejen frem for folk der ønsker at stoppe med at ryge, eller skifte cigaretterne ud med noget langt mindre skadeligt. Forskernes resultater var nemlig ganske klare. I undersøgelsen blev 5863 rygere undersøgt for hvilket produkt der virkede mest effektivt, når det kom til at undvære cigaretter i en periode på 12 måneder.
Dem i undersøgelsen der benyttede sig af e-cigaretter havde ca. 2,23 gange så stor en chance for at stoppe med at ryge, som dem der benyttede sig af konventionelle nikotinerstatningspræparater som f.eks. nikotintyggegummi, nikotinmundspray og nikotinplaster. Derudover var der 1,38 gange så stor chance for at stoppe med at ryge, for dem der stoppede helt uden hjælp, i forhold til dem der benyttede nikotintyggegummi, nikotinmundspray og nikotinplaster.
Tallene viser endnu engang, at folk der benytter sig af nikotinerstatningspræparater faktisk har en mindre sandsynlighed for at stoppe med at ryge, end folk der stopper uden brug af hjælpemidler. Det må give stof til eftertanke for den rygestoppolitik der bliver ført i mange kommuner i Danmark. Tallene viser ligeledes hvor effektiv e-cigaretten er, og at den bør promoveres mere herhjemme, hvis man for alvor ønsker at minimere antallet af rygere.
3 Responses to "E-cigaretter bedre end nikotintyggegummi konkluderer forskere"