DADAFO: Ikke rygning er en gateway til rygning

ikke-rygning

Nye tal viser at næsten 25% af alle ikke-rygere på et tidspunkt begynder at ryge. De nye tal gør, at DADAFO kalder til handling.

Næsten 25% af alle ikke-rygere begynder ryge viser seneste tal fra Danmarks Statistik, og det sammenholdt med at nye tal fra England viser at folk der bruger e-cigaretter stort set aldrig skifter fra dem til cigaretter, gør at DADAFO kalder til handling. DADAFO’s formand Christian Jakobsen er dybt bekymret.

”Disse tal taler deres tydelige sprog, og politikerne bør gøre sig klart at der skal handling til. Kan vi virkelig acceptere at ikke-rygere på den måde bare skifter til cigaretter? Kan vi virkelig acceptere at ikke-rygere på den måde er en inspiration til rygning? Hvad med børnene, de lader sig sikkert også inspirere af ikke-rygere. Skal jeg som e-damper acceptere, at mine børn på den måde bliver påvirket af ikke-rygere i det offentlige rum? Det er et reelt problem.”

Christian Jakobsen henviser til nye endnu ikke offentliggjorte tal, der viser at 100% af alle rygere på at tidspunkt har været ikke-rygere. Det er chokerende tal, der ifølge ham betyder at politikerne skal på banen og han mener man bør se på tiltag.

”Jeg kan ikke forestille mig andet end, at der er bred politisk opbakning til at se på løsninger på dette problem. Eksempelvis kunne man lade ikke-rygning indgå under rygeloven, således at det bliver forbudt at være ikke-ryger indendørs. Det ville helt sikkert kunne give en effekt.”

Medlem af DADAFO’s bestyrelse Sarah Jensen mener at man bør gå skridtet videre.

”Jeg ser kun én løsning på dette problem, et totalt forbud mod ikke-rygning for unge under 18 år. Det er vores opgave at beskytte folk mod rygning, derfor er den eneste vej frem så vidt muligt at forbyde ikke-rygning, som er den største kilde til rygning. Det er vigtigt at vi tænker på børnene.”

DADAFO sender dermed en klar opfordring til sundhedsminister Nick Hækkerup og Folketingets sundhedsordførere; for hvis det er målet, at man skal mindske antallet af rygere i Danmark, er det vigtigt at man får ikke-rygningen under kontrol.

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.