DR Kontant undersøger e-cigaretter/e-damp

15-01-12_DADAFO_Kontant

Mandag den 12. januar, var DADAFO – Dansk e-Damper Forening – som forbrugerorganisation inviteret til interview i DR-byen, i forbindelse med en udsendelse om e-damp, som DR Kontant bringer torsdag den 22. januar kl. 21.00 på DR1.

DADAFOs formand, Kim Dabelstein Petersen, blev interviewet af Kontants vært Jakob Illeborg ang. foreningens og forbrugernes holdning til diverse spørgsmål omhandlende lovgivningen af nikotinholdige e-dampprodukter, sikkerhed, kvalitet og effektivitet – samt holdningen til produktets brug af børn og unge under 18 år.

DADAFO er bekymrede over den manglende lovgivning, hvor det i dag er mere eller mindre op til den enkelte at finde frem til produkter som man stoler på. Der er ingen retningslinjer for hvem, hvordan og hvor der må sælges produkter til e-damp, med eller uden indhold af nikotin – og der er heller ingen retningslinjer for, hvad f.eks. en e-væske må indeholde, og hvilke tilsætningsstoffer der skal undgås – eller hvilke der må anvendes.

Forbrugerne lades i stikken, da der endnu ikke er lavet politiske tiltag til en proportionel lovgivning med klare retningslinjer, både for producenter, forhandlere og forbrugerne.

Spørgerammen for interviewet var følgende:

  • Er det efter jeres overbevisning helt ufarligt at dampe på e-cigaretter?
  • Mener I, at kontrollen med e-cigaretter og e-væske er god nok?
  • Hvad tænker I om, at det her ikke kun er noget, som tiltrækker folk, der vil stoppe med at ryge, men også børn på 15 år – helt ned til 11 år?
  • Bekymrer det jer, at Giftlinjen får mange henvendelser fra folk, der kommer til skade med e-cigaretter?
  • Mener I, at der skal ske ændringer på det her område – og hvad skal der i så fald ske?

DADAFO vil opfordre alle til at se DR Kontants udsendelse om e-damp/e-cigaretter, torsdag den 22. januar kl. 21.00 – og vi vil samtidig understrege at:

  • E-damp er et skadereducerende alternativ til tobaksrygning
  • E-damp/nikotinholdige væsker er beregnet til brug af voksne mennesker, og primært rygere der enten helt eller delvist vil skifte tobakken ud med damp – som et langt mindre skadeligt alternativ til tobaksrygning – hvor man bevarer nydelsen uden de mange potentielt skadelige stoffer der findes i tobaksrøg
  • E-damp er ikke et produkt for børn og unge, med mindre de i forvejen er rygere og vil skifte røgen ud med damp. Hvis børn/unge under 18 vil prøve e-damp, så skal det ske i samråd med og efter forældres/værges accept
  • Der er ingen regulering på salg af nikotinholdige produkter til børn eller unge – heller ikke når det gælder de medicinalgodkendte nikotinerstatningsprodukter s.s. nikotintyggegummi, sugepiller, plastre eller sprays. Producenterne af nikotinholdige produkter anbefaler ikke, at unge under 18 anvender produkterne, men der er ikke ved lov et forbud mod at anvende produkterne
  • DADAFO går ind for en aldersgrænse på 18 år, for salg af alle nikotinholdige produkter – inkl. de medicinalgodkendte rygestopprodukter der indeholder nikotin. Der er udført forsøg, der viser at specielt unge hjerners udvikling bliver påvirket/hindret, ved indtagelse af nikotin
  • Som med alt andet potentielt farligt i ukyndiges hænder, så skal e-væsker indeholdende nikotin holdes udenfor børns rækkevidde – og i det tilfælde at man har mistanke om, at et barn eller en voksen har indtaget en tilstrækkelig mængde nikotinholdig væske, skal man straks søge råd og hjælp hos den lokale skadestue
  • DADAFO går ind for en proportionel regulering af e-damp-produkter, der indeholder nikotin.
    E-væsker til fordampning kunne f.eks. reguleres af enten Miljøstyrelsen eller Fødevarestyrelsen, på linje med andre nydelsesmidler s.s. kaffe, te, chokolade m.m. og efter samme retningslinjer som f.eks. kosmetik og personlige plejeprodukter
  • DADAFO går ind for flere undersøgelser af specielt brugen af smagsstoffer og tilsætningsstoffer, som via inhalation evt. kan skabe problemer med åndedrættet/lungerne. Brugen af smagsstoffer bør KUN begrænses i de tilfælde hvor smagsstofferne indeholder kendte problemstoffer
  • DADAFO erkender, at hvis en producent/fabrikant hævder at et nikotinholdigt produkt kan helbrede eller kurere en sygdom, så kan produktet reguleres som værende et lægemiddel, efter godkendelse af Sundhedsstyrelsen via en markedsføringstilladelse
    E-væsker med nikotin er derfor IKKE lægemidler, da produkterne ikke hævder at kunne helbrede eller kurere nogen form for sygdom, ej heller mener DADAFO at rygere er syge, eller at rygning er en sygdom
  • DADAFO har igennem hele foreningens levetid fremsendt politiske briefinger [1] til bl.a. tidligere og nuværende sundhedsministre, medlemmerne af Sundheds- og Forebyggelsesudvalget samt Europa-udvalget. Ligeledes er der udsendt adskillige pressemeddelelser, så medierne har kunnet holde sig ajour med udviklingen indenfor e-cigaretter/e-damp

[1] http://dadafo.dk/wp-content/uploads/2014/10/2013-07-25_DADAFO_Briefing-ang.-e-damp_Brev-til-politikerne.pdf

http://dadafo.dk/wp-content/uploads/2014/10/2013-10-16_DADAFO_Briefing-ang.-e-damp_Opfølgende-brev-til-politikerne.pdf

http://dadafo.dk/wp-content/uploads/2014/10/2013-12-28_DADAFO_Briefing-ang.-e-damp_Opfølgende-brev-til-politikerne.pdf

http://www.ft.dk/samling/20131/almdel/suu/bilag/265/1332197.pdf

 

Er det farligt at dampe på e-cigaretter/anvende e-damp

Når man skal måle farlighed, så skal man altid tage alternativet i betragtning. I tilfældet med at dampe og indånde nikotinholdige fordampede væsker, så skal det ses som et væsentligt mindre skadeligt alternativ til rygning af tobakscigaretter – og skadeligheden ved indånding af damp skal altid sammenlignes med skadeligheden ved indånding af cigaret- og tobaksrøg. Hvis man i stedet sammenlignede dampen med ren alpe-luft, så er der ikke ret meget der længere kan kaldes ”sikkert” at indånde.

Uafhængige videnskabelige undersøgelser estimerer at skadeligheden ved at dampe i forhold til at ryge cigaretter, medfører en reduktion i skadelighed på mellem 95 og 99 %.

Så helt uskadelig er e-damp ikke – men reduktionen i skadelighed er signifikant, og dette bør tages med i betragtning hos de professionelle speciallæger, praktiserende læger og andet sundhedsfagligt personale, som til daglig kæmper med patienter der lider af følgerne efter mange års forbrug af tobak.

Vi ved i dag, at cigaretter (tobak, papir, filter og tilsætningsstoffer) og cigaretrøg indeholder eller bliver omdannet til op imod 4.000 forskellige kemiske forbindelser, hvoraf de 160-170 af stofferne står på listen over potentielt kræftfremkaldende stoffer.

Vi ved også i dag, at rygerne primært ryger og fortsætter med at ryge pga. den nydelse de oplever ved at ryge – der er ikke ret mange rygere som hævder, at det ligefrem er sundt at ryge – men så længe nydelsen vejer tungere end hensynet til ens helbred, så viser det sig at de fleste rygere fortsat vil ryge for nydelsens skyld, på trods af den viden vi i dag har om tobakscigaretters skadelige effekt på helbredet.

Sundhedsstyrelsen anslår, at der hvert år i Danmark er 13-14.000 danskere der dør i gennemsnit 10 år for tidligt, som følge af en rygerelateret sygdom s.s. blodprop i hjertet, kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) eller lungekræft.

E-dampvæske indeholder 4-5 ingredienser [2], der ved fordampning potentielt kan omdannes til 20-30 forskellige stoffer, hvoraf 2-3 af dem står på listen over potentielt kræftfremkaldende stoffer. Dog er mængden af disse stoffer 9-450 gange mindre i damp, sammenlignet med cigaretrøg.

Så – hvis alternativet er, at rygere fortsætter med at ryge – så er e-dampen helt klart at foretrække. Det skal også understreges, at den damp der udåndes fra en der damper, ikke indeholder mængder af farlige stoffer og restnikotin som kan give bekymring i forhold til udsættelse for ”passiv damp”.

[2] E-væske er typisk fremstillet af : 1) Propylenglykol, E1520 – 2) Vegetabilsk glycerin, E422 – 3) Fortyndet nikotin 0,1 – 3,6 % – hvilket svarer til 1 -36 mg nikotin pr. ml – 4) Demineraliseret vand og 5) Aromastoffer på vandbasis eller på basis af æteriske olier. Der må IKKE anvendes oliebaserede lipide aromaer til fordampning, og visse tilsætningsstoffer i aromaer skal så vidt det er muligt undgås: Diacetyl, acetyl propionyl, acetoin og triacetin

 

Den manglende lovgivning for og kontrol med nikotinholdige produkter

DR Kontant undersøger, hvor lidt lovgivning der er omkring specielt nikotinholdige produkter – og i den forbindelse har de undersøgt hvor let det ville være for en 13-årig pige at gå ind i en damp-butik, og indkøbe bl.a. en e-damper samt e-væske med nikotin. Se udsendelsen, hvis du vil vide hvor nemt eller svært det var for den 13-årige pige, at købe e-væske med nikotin.

Det skal understreges, at så længe en person er mindreårig, så har forældrene stadig en stor del af opdragelsesansvaret, og pligt til at tage vare på deres børns velbefindende.

Der findes i dag endnu ingen lovgivning på området omkring salg af e-damp produkter, bortset fra at nikotinholdige produkter, med undtagelse af tobaksprodukter, kun må sælges i Danmark hvis produktet har en lægemiddelgodkendelse via en markedsføringstilladelse der udstedes af Sundhedsstyrelsen. Nikotinholdige produkter må godt importeres til eget forbrug fra andre EU-lande, hvor salget af nikotinholdige produkter er tilladt – s.s. f.eks. England, Tyskland, Grækenland, Spanien, Sverige og Polen. Import af nikotinholdige produkter fra lande udenfor EU er forbudt.

Der er til dato ingen producenter/fabrikanter af nikotinholdige e-dampvæsker, der har ansøgt Sundhedsstyrelsen om denne tilladelse – så vidt DADAFO har erfaret, efter at have kontaktet Sundhedsstyrelsen. Måske fordi forbrugerne og forhandlerne af e-væsker med nikotin ikke betragter nikotinholdige væsker som værende lægemidler, men blot som et nydelsesmiddel der bør reguleres/godkendes som et langt mindre skadeligt alternativ til tobaksprodukter – i samme stil som kravene til f.eks. kaffe, te, chokolade, energidrikke m.m. da de primære fysisk virkende ingredienser nikotin, koffein og theobromin er neurostimulanter, der farmakologisk set har samme virkning og omtrent samme potentielle skadelighed ved overdosering.

Den manglende lovgivning skal selvfølgelig ses i lyset af, at en lov skal håndhæves – lige som det på samme måde burde være tilfældet med forbuddet mod salg af spiritus og tobak til unge under 18 år.

Loven om forbud mod salg af tobak og spiritus bliver netop ikke håndhævet godt nok, så det er forholdsvist nemt for børn og unge at købe disse produkter, på trods af at salg til personer under 18 år er forbudt.

DADAFO går ind for en aldersgrænse på 18 år – for alle nikotinholdige produkter, og opfordrer de danske politikere til hurtigst muligt at få et sådant forbud sat i værk, med de tilhørende midler til at loven om forbud mod salg af tobak, spiritus og nikotinholdige produkter håndhæves af politiet.

I marts måned 2014 blev EU-parlamentet, EU-kommissionen og Ministerrådet enige om, at nikotinholdige produkter i fremtiden skal reguleres som en del af TobaksProduktDirektivet – EU-direktiv 2014-40-EU – og at fremstilling og salg af nikotinholdige nydelsesmidler s.s. e-væsker skulle implementeres i de nationale lovgivninger inden maj 2016. Der er endnu ikke gjort tiltag til denne implementering i dansk lovgivning.

Læs hele ordlyden i TobaksProduktDirektivet her [3] – specielt artikel 20, der udelukkende omhandler regulering af e-dampprodukter der indeholder nikotin. DADAFO er p.t. ved at lave en kommentering af, hvordan vi som forbrugere mener, at implementeringen skal foregå. Denne kommentering sendes snarest til Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalgt – samt til Sundhedsministeren.

Tobaksproduktdirektivet omhandler ikke selve hardwaren, da denne primært reguleres via allerede eksisterende CE-ordninger – ej heller omhandler reguleringen i TPD produkter der ikke indeholder nikotin.

Dermed er der i fremtiden stadig ingen lovgivning for de produkter der ikke indeholder nikotin – og her tænker DADAFO specielt på nogle af de stoffer der som ovenfor nævnt i fodnote 2 anvendes i fremstillingen af aromaer.

[3] Link til ordlyden i TPD: http://www.k10.dk/media/DIRECTIVE2014_40_EU-OJ-L-2014-127-FULL-DA-TXT.pdf

 

Undersøgelse af brugen af e-cigaretter/e-damp blandt skolebørn

DR Kontants udsendelse vil også omhandle skolebørns brug af e-cigaretter/e-damp. Statens Institut for Folkesundhed – Syddansk Universitet, har lavet en Skolebørnsundersøgelse i november/december 2014 [4], der dog ikke er endeligt offentliggjort endnu – men denne undersøgelse påviser at samlet set har 7 % af de 11-15-årige skolebørn indenfor den seneste måned prøvet en e-cigaret/e-damper. Undersøgelsen siger desværre ikke noget om, hvorvidt der blot er tale om at børnene har prøvet en e-damper /eksperimenteret, eller om der er tale om at børnene bruger dem fast til hverdag.

Opdelt på alder, så viser undersøgelsen af der er tale om at 15 % af de 15-årige har prøvet en e-damper indenfor den sidste måned, 5 % af de 13-årige har prøvet – og 1 % af de 11-årige har prøvet. Der er i undersøgelsen en tendens til at drengene er mere eksperimenterende end pigerne.

SIFU_ut_51_version_2

Figur: Procent af 11-, 13- og 15-årige drenge og piger, der har røget e-cigaretter inden for den sidste måned

Undersøgelsen siger desværre heller intet om, om dem der prøver e-damp allerede i forvejen har prøvet at ryge tobakscigaretter – eller om dem der prøver e-damp allerede er faste rygere. Alternativt burde undersøgelsen have sagt noget om, om dem der prøver e-damp i stedet ville have prøvet at ryge cigaretter, eller om de aldrig ville have forsøgt sig med rygning af tobak?

DR Kontant fokuserer også på anvendelsen af ”børnevenlige” aromaer i de væsker som bruges til e-damp – aromaer og smagsstoffer s.s. vanille, jordbær, spearmint, frugt- og sliksmage.

Og netop brugen af andre smagsvarianter end ”tobakssmag”, er med til at fastholde rygere fra at vende tilbage til tobaksrygning. Dertil skal siges at børn og unge ikke har patent på at kunne lide disse smagsvarianter. Voksne mennesker kan også lide søde og slikagtige smage – og det er endnu ikke konstateret at så snart man fylder 18 år, så forsvinder ens smagsløg og lyst til slik og søde sager.

At hævde at de frugt- og slikagtige smage er et bevidst forsøg på direkte at markedsføre produkterne til børn, kan ikke konkluderes entydigt.

[4] Læs SIFUs nyhedsbrev ang. undersøgelsen her:

http://www.si-folkesundhed.dk/Ugens%20tal%20for%20folkesundhed/Ugens%20tal/51_2014.aspx

 

Stigende antal henvendelser til Giftlinjen som følge af brugen af nikotinholdige produkter

Udsendelsen vil også dreje sig om et stigende antal henvendelser til Giftlinjen, der omhandler nikotinholdige væsker. Stigningen af henvendelser skal selvfølgelig ses i sammenhæng med, at e-damp bliver mere og mere udbredt i Danmark – så under alle omstændigheder ville man have kunnet konstatere stigningen.

DADAFO har været i kontakt med Giftlinjen, for at få oplyst de eksakte indberettede tal, men Giftlinjen har ikke kunnet udtale sig til os, omkring de specifikke indberetninger, og i hvilken grad der var tale om akutte tilfælde af kraftige forgiftninger, eller blot henvendelse fra bekymrede forældre el. lign.

Giftlinjen skriver på deres hjemmeside følgende: 

Giftighed er et spørgsmål om dosis
Det vigtigt at huske, at alting kan være gift. Giftighed er nemlig udelukkende et spørgsmål om mængde. At et stof er lovligt betyder derfor heller ikke, at det er ufarligt! Mængde og type af stof er højest usikre og dermed farlige størrelser…”

Giftlinjen demonstrerer også hvor lidt nikotinholdig væske der skal til, for at et barn kan blive udsat for forgiftning – hvis man gør brug af en meget gammel anekdotisk og ikke videnskabeligt/klinisk bevist grænse for indtag (LD50 [5]), hvor det estimeres at en person potentielt kan dø ved et indtag af ca. 0,5 mg nikotin pr. kg. kropsvægt – dvs. at et barn på f.eks. 20 kg blot skal indtage 10 mg nikotin for potentielt at blive dødeligt forgiftet.

Videnskaben [6] har dog flere gange påvist, at grænsen på 0,5 mg nikotin pr. kg. kropsvægt er meget lavt sat og der er flere eksempler på, hvor endog meget store mængder nikotin er blevet indtaget, uden det dog har fået dødelig udgang. Grænsen på 0,5 mg nikotin pr. kg. kropsvægt blev der sat spørgsmålstegn ved, i et review fra 2013 [7], i lyset af adskillige dokumenterede tilfælde hvor mennesker har overlevet langt højere doser; reviewet fra 2013 anslår at grænsen der kunne have fatalt udfald ligger på omkring 500-1000 mg nikotin, hvilket svarer til ca. 6,5-13 mg nikotin pr. kg. kropsvægt, indtaget oralt.
Symptomerne ved nikotinforgiftning er kvalme, opkast, hjertebanken, hovedpine og generelt ubehag.

Generelt skal man være sikker på, at man opbevarer alle potentielt farlige og skadelige produkter, udenfor børns rækkevidde – hvad enten der drejer sig om rengørings- eller opløsningsmidler, nikotinerstatningsprodukter – eller e-væsker med nikotin. Giftlinjen modtager årligt rigtigt mange opkald og henvendelser fra bekymrede forældre, hvis børn f.eks. har spist en hel tube tandpasta, har spist en læbestift eller er kommet til at indtage/drikke rengøringsmidler s.s. Klorin eller Cillit Bang.

Mange af de indrapporterede uheld/ulykker med nikotinholdige væsker/produkter kunne være undgået hvis man havde sørget for at anvende f.eks. væskebeholdere med børnesikre skruelåg, og hvis produkterne var blevet opbevaret udenfor børns rækkevidde.

Ved fornuftig og forskriftsmæssig brug af mange produkter, kan ulykker og uheld minimeres betragteligt, og det er desværre ofte når fornuften og forskrifterne ikke bliver fulgt, at ulykker og uheld opstår.

[5] LD50 = Lethal Dose for 50% of the average population – dvs. dødelig dosis for 50% af den gennemsnitlige befolkning

[6] https://en.wikipedia.org/wiki/Nicotine#Toxicology

[7] https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3880486/

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Pin on PinterestShare on RedditShare on LinkedInEmail this to someonePrint this page