For første gang er e-cigaretten inkluderet i NHS’ (National Health Scotland) retningslinjer, for hvordan man bedst kan hjælpe rygere med at kvitte cigaretterne. Dermed er Skotland et af flere lande der nu begynder at erkende e-cigarettens kvaliteter.
Flere og flere landes sundhedsmyndigheder begynder at anerkende e-cigarettens kvaliteter, og nu følger Skotland efter, det skriver den skotske avis The Scotsman. Den engelske regering har gennem længere tid promoveret e-cigaretten grundet dens store popularitet i befolkningen, og utallige engelske forskere og sundhedseksperter bakker også op om den – det har været en af grundene til at der nu er sket et skred hos landet i nord.
Ifølge The Scotsmand, så skyldes skiftet hos National Health Scotland den øgede popularitet som e-cigaretten nyder i hele landet, altså det samme som i England. Tidligere er folk blevet afvist, hvis de ønskede at deltage i rygestopsprogrammer hvor de benyttede en e-cigaret, men det er nu slut. National Helth Scotland understreger, at skiftet også skyldes at fremtrædende forskere på e-cigaret området, alle anbefaler e-cigaretten og mener det er et sikkert alternativ til rygning.
E-cigarettens stigende popularitet, har ført til at tilmeldingerne til de officielle rygestopkurser er faldet drastisk. I 2013 benyttede 103.431 sig af National Health Scotlands officielle rygestopkurser, det var hele 13% mindre end året før – eksperter mener, at faldet skyldes e-cigaretter.
Hele artiklen i The Scotsman kan læses her:
http://www.scotsman.com/news/health/health-experts-back-e-cigarettes-to-quit-smoking-1-3437012
2 Responses to "Sundhedseksperter i Skotland støtter e-damp"