Debatten om e-cigaretter skævvrides

debatten om e-cigaretter

Af: Sarah Jensen, cand.scient.san.publ

Det er tirsdag morgen midt i april og bestyrelsen i Dansk e-Damper Forening (DADAFO) sidder og venter på, at medierne bringer den pressemeddelelse, som blev sendt ud dagen forinden. Et nyt stort studie er netop kommet frem om, at rygere, der går over til e-cigaretter, har en helbredsgevinst på en lang række punkter blot 2 uger efter og at dampen er helt uskadelig for både brugeren og omgivelserne. Pudsigt nok kommer der en artikel om e-cigaretter i Ekstra Bladet netop denne dag. Det blev dog ikke hvad vi i bestyrelsen havde regnet med, men en artikel om et præ-klinisk studie, som henviser til, at e-cigaretter kan udløse lungekræft. En artikel, som på ingen måde har relevans eller nyhedsværdi, idet den slags studier i langt de fleste tilfælde tilbagevises igen og dermed kun kan bidrage til mere forvirring i befolkningen.

Når jeg som bestyrelsesmedlem sidder med en baggrund indenfor folkesundhedsvidenskab kan det virke meget provokerende at vide, at vi i Danmark ikke bliver oplyst korrekt, hvilket i sidste ende kan gå ud over danskernes helbred. 15.000 danskere dør årligt af tobak, mens e-cigaretten vil kunne redde dem fra at nå dertil. Men mediernes agenda har fået en magt over befolkningen, så næsten alle jeg møder har hørt eller tror, at e-cigaretter er skadelige, på trods af at det modsatte er tilfældet. Hvordan kan det være nået så vidt?

I DADAFO arbejder vi på at få rene budskaber ud, med afsæt i de hundredevis af videnskabelige undersøgeler som er på området og til stadighed opdateres. Indtil nu har disse undersøgelser en meget klar indikation om, at e-cigaretter er langt mere sikre end tobak, sågar op til 99,5 % mere sikkert ifølge flere forskere. For at læse mere om forskningen kan du anvende det direkte link til DADAFOs hjemmeside her:

https://dadafo.dk/videnskab/

One Response to "Debatten om e-cigaretter skævvrides"

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.