Hvor må man dampe?

Hvad siger loven?

Det bliver nu tilladt at sælge e-damp produkter, der indeholder nikotin, til voksne personer – dvs. over 18 år.

Loven træder i kraft den 7. juni 2016.

Link til loven, via Retsinformation – klik HER

Som udgangspunkt er brugen af e-cigaretter tilladt – indendørs såvel som udendørs.

Loven forbyder dog brugen af e-damp på institutioner, hvor børn og unge under 18 år opholder sig – dvs. vuggestuer, børnehaver, hos dagplejere, på folkeskoler, efterskoler og ungdomsuddannelser. Loven forbyder også brugen af e-damp i kollektive transportmidler samt i taxaer.

Alle andre steder skal der udarbejdes en politik for brugen af e-damp.

I den anledning har DADAFO udarbejdet en vejledning, der kan være med til at klarlægge hvordan din virksomhed, din restaurant eller café, din arbejdsplads – kan udforme en fornuftig damppolitik, der tager udgangspunkt i faktuel viden omkring produktet – så damppolitikken ikke kun bliver en videreførsel og sidestilling med rygning af tobakscigaretter.

  • Der er mange dampere, der helt har kvittet tobakken ved at skifte til damp
  • “Passiv damp” er ikke bevist skadelig for andre der opholder sig i nærheden – dvs. der er ikke noget “farligt” i den damp der udåndes
  • Lugten/duften fra dampen, bliver ikke hængende i tøj, hud og hår – på samme måde som røgen fra tobakscigaretter gør
  • Der er langt færre gener ved dampen, end ved tobaksrøg
  • Dampen kan have en speciel sødlig duft, og kan ligne tobaksrøg ved første øjekast
  • Der er mange fordele både for medarbejdere og for arbejdsgivere, ved at tillade brugen af damp i arbejdstiden
  • Du kan som beslutningstager være aktivt med til at hjælpe dine rygende medarbejdere, kunder/gæster – til at tage et aktivt og informeret valg med hensyn til at skifte fra tobak til damp

DADAFOs vejledning til udarbejdelse af en damppolitik, kan downloades her – klik på folderens forside…
Dampning tilladt og dampning forbudt skilte kan også downloades som PDF-filer:

Vejledning i udarbejdelse af en damppolitik - en praktisk hjælp til dig som virksomhedsejer, leder eller medarbejderrepræsentant...

Vejledning i udarbejdelse af en damppolitik – en praktisk hjælp til dig som virksomhedsejer, leder eller medarbejderrepræsentant…

 

Dampning_tilladt_skiltningSkilt der fortæller, at dampning er tilladt i dette område Dampning_forbudt_skiltningSkilt der fortæller, at dampning ikke er tilladt i dette område

Gælder rygeloven ikke for e-cigaretter?

Nej – “Lov om Røgfri Miljøer” også kaldet “Rygeloven” – omfatter kun almindelige cigaretter. E-cigaretterne – eller e-damperne – har nu deres egen lov.

Der er stor forskel på tobaksrøg og på dampen fra en e-damper. Det er ikke farligt at være i nærheden af en, der damper. Altså at blive ”udsat for passiv damp”.

Og dette afspejler sig i lovgivningen ved, at hverken Sundhedsministeriet eller Sundhedsstyrelsen har fundet belæg eller beviser for nødvendigheden af at forbyde brugen af e-damp.

Derfor er det ikke automatisk forbudt at bruge e-damp – hverken indendørs eller udendørs. Undtagelsen er som nævnt ovenfor på institutioner, hvor børn eller unge under 18 år opholder sig, samt i kollektive transportmidler og taxaer.