En af de mest vedblivende misinformationer om E-damp, er en påstand om kølervæske i E-væsker.
Kølervæske (anti-frost-system) til bl.a. biler består af: Ethylenglykol (EG) og/eller Monoethylenglykol (MEG), og er i nogle tilfælde tilsat Propylenglykol (PG) samt evt. smøremidler og diverse farve- og antikorrosions-kemikalier, alt efter de geografiske forhold hvor kølervæsken skal anvendes. Kan man derfor, fra Sundhedsstyrelsens og Kræftens Bekæmpelses side, med rette påstå at der er tilsat kølervæske i e-damp-væsker eller er der tale om en grov usand påstand for at tilsvine e-damp? Eller er der tale om en generel misforståelse?
Man kunne jo håbe, at de højtuddannede kemikere, biologer, læger m.m. der er ansat hos bl.a. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse kender forskellen på diverse glykoler og deres toksicitet i hhv. flydende og fordampet form? Man må jo ikke håbe at disse udtalelser er baseret på velvidende vildledning eller inkompetence, hos de ellers kompetente mennesker der skal vejlede og rådgive vores Sundhedsminister/Regering/Folketing?
Propylenglykol (PG) er defineret som GRAS, (Generelt vurderet som sikker/uskadelig) og bliver brugt verden over i dampform til at bekæmpe bakterier, deriblandt ved svære lungeinfektioner. DOW, (DOW Chemical Corporate) der er verdens største producent af PG, skriver i deres produktsikkerhedsanalyse:
Inhalation af fordampet PG har umiddelbart ingen sundhedsskadelighed ved normal brug, der kan dog fremkomme irritationer hos nogen. PG forårsager ikke overfølsomhed og viser ingen tegn på at være kræftfremkaldende eller at være genotoksisk.
EPA (Miljøstyrelsen) i USA skriver hele fem forskellige gange i deres 2006 gennemgang af Propylenglykol at:
Der er intet grundlag for bekymring ved oral, hudkontakt eller ved inhalation af Propylenglykol” – og: “En gennemgang af de foreliggende data har vist at propylenglykol og dipropylenglykol har et negativt udfald for carcinogenicitet.*
*Negativt udfald for carcinogenitet betyder, at Propylenglykol ikke indebærer en risiko for kræft.
Når Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse konsekvent påstår, at e-damp indeholder kølervæske da både e-væsker og kølervæske indeholder Propylenglykol, er det desværre fordi de godt ved at Propylenglykol er uskadeligt, og at der ikke er nogen videnskabelig dokumentation der påviser at e-cigaretdamp er skadelig. Et fejlagtigt argument fra deres side, der ikke kan retfærdiggøre deres fortsatte modstand imod e-damp.