E-damp og Loch Ness Monsteret

Loch Ness

Det er svært at bevise, at Loch Ness Monsteret ikke eksisterer, men man kan gå så vidt som at sige – vi har ingen beviser for dets eksistens. Ligeledes er det svært at bevise, at der slet ingen skadesvirkninger er ved e-damp – men vi har ingen beviser for skadesvirkningernes eksistens.

Ovenfor er et meget berømt billede, der angiveligt viser et monster der lever i Loch Ness Søen i Skotland. Et monster der også kaldes ved dets øgenavn Nessie. På trods af billedet og utallige påstande om, at monsteret skam er blevet set med det blotte øje, så er der ikke noget reelt bevis for Nessies eksistens. Det videnskabelige miljø anser monsteret som en myte og forklarer, at de gange monsteret er blevet set, så har det nok været andre ting end monsteret som folk har set, måske har det været påfund, eller også har det været ren ønsketænkning.

Men at der ikke er beviser, er ikke bevis for, at monsteret ikke er der. Nessie kunne jo være sky, og har måske gemt sig, så snart nogen er kommet for tæt på. Man kan måske argumentere for, at monsteret ikke har haft nogen chance for at gemme sig for sonar-scanningerne af hele søen (som faktisk er blevet gjort flere gange tidligere). Men måske gemmer Nessie sig i skjulte grotter på dybt vand. Så vi øger eftersøgningen til at inkludere store undersøiske grotter, men finder stadig ikke monsteret. Men uden nogen viden om monsterets biologi, så kan vi ikke udelade muligheden for, at Nessie er meget fleksibel og er i stand til at klemme sig ind i meget små og snævre korridorer der ikke kan opdages. Måske kan monsteret endda blive helt gennemsigtigt under de rette forhold, hvilket gør det endnu sværere at opdage. Med andre ord, vi kan ikke bevise at Loch Ness Monsteret ikke eksisterer. Vi kan kun antage at: (a) Der er ikke noget bevis for dets eksistens og (b) monsterets eksistens ville være videnskabeligt usandsynlig.

Dette eksempel illustrerer en vigtig pointe: Der er ikke noget bevis i empirisk videnskab. Matematikere kan bevise et teorem, men når man beskæftiger sig med den virkelige verden, så vil der aldrig være en endegyldig sandhed. Der er meget veletablerede naturlove, som f.eks. tyngdekraftloven og termodynamiklovene, men overgangen fra Newtons fysik til relativitet og kvantemekanik viser, at nogle gange kan selv de mest etablerede principper blive erstattet af bedre teorier.

Hvad har dette sludder at gøre med elektroniske cigaretter? Myndigheder der er bekymrede for vores helbred, foreslår ofte, at salget af elektroniske cigaretter skal begrænses eller forbydes, indtil deres sikkerhed er blevet bevist. For at bevise sikkerhed, så skal man bevise fraværet af skadesvirkninger. Så vi møder de samme problemer som beskrevet ovenfor, for at bevise at Nessie ikke eksisterer.

Hvilke beviser kræves der, for at erklære elektroniske cigaretter ”sikre”?

Elektroniske cigaretter kan anses som værende sikre, hvis ingen brugere oplever nogen toksiske reaktioner. Siden millioner af brugere ikke har oplevet nogen skade indtil nu, så må dette kriterium være mødt. Men der kunne være små kroniske effekter der kun opdages efter et stykke tid. For at gøre op med den mulighed, så beder sundhedsforkæmpere om langtidsstudier. Men hvad er ”lang” (1, 5, 10 eller måske 20 år?) og hvilken effekt skal vi lede efter?

Som når man søger efter monsteret de mest åbenlyse steder, så vil vi naturligvis også undersøge forekomsten af biologisk sandsynlige hændelser, som nedsat lungefunktion, skade på blodkarrene eller skader på hjertet. Men hvad med de skjulte huler hvor monsteret kan gemme sig? Lang tids brug af e-cigaretter kunne påvirke fysiske funktioner, som vi ikke engang havde overvejet. Gennem nogle uventede, ikke-kendte mekanismer, så kunne brugen af elektroniske cigaretter give en øget chance for at udvikle en bestemt type kræft, øge styrken på migræneanfald eller give flere bumser på røven. Enhver given bivirkning du kan forestille dig.

Selv hvis et stort langtidsstudie skulle vise – lad os sige en 2 gange forøgelse i risikoen for tyktarmskræft efter 20 års brug af elektroniske cigaretter – så kan et lignende studie finde en association mellem tyktarmskræft og lang tids forbrug af bananer. Desværre var studiet af de elektroniske cigaretter ikke designet til at tage højde for denne uventede forvirrende faktor (som epidemiologerne kalder denne type forstyrrende faktor). Så vi skal starte helt forfra. Rent faktisk, alt hvad vi indtager kunne have en lille skadelig effekt, der kun kan bevises gennem omfattende studier. I tilfældet bananer, så er vi bare ligeglade.

Brugen af elektroniske cigaretter kunne have et stort set uendeligt antal effekter, som ”ikke kan udelukkes” som man ofte siger. Hvilket i teorien ville betyde, at man skulle udføre et uendeligt antal studier for at modbevise disse effekter. Men hvis jeg hævder at noget sker, så har jeg selv ansvaret for at levere beviserne. At vende bevisbyrden på hovedet, ved at bede andre om at modbevise min påstand, er en appel til de uvidende – en populær anti-videnskabelig taktik for at distrahere folk fra ens manglende beviser. Derfor skal elektroniske cigaretter anses som værende sikre, når der ikke er data der støtter at de gør skade – det er ikke den anden vej rundt.

Opsummering

Jeg har bevidst valgt at bruge søgte eksempler for at vise, at godkendelsen af elektronise cigaretter kan udskydes for evigt, ved at man beder om at vente med godkendelsen til deres sikkerhed er bevist. Der er ikke nogen beviser for skadelige effekter, ved at inhalere væsker bestående af propylenglykol, glycerol, nikotin og aromastoffer. Ikke mere end det er bevist, at helt normale forbrugsvarer som kaffe, drinks eller madvarer skulle skade. Ud over det, baseret på den nuværende viden inden for fysiologi, farmakologi og toksikologi, så er der ingen grund til at antage, at forbrug af elektroniske cigaretter skulle være specielt skadeligt. Monsteret blev ikke fundet, og dets eksistens ville være usandsynlig.

Der er tilfælde, hvor indtaget af nikotin bør holdes til et minimum, som f.eks. i tilfælde af alvorlige hjerte-kar sygdomme og måske graviditet. Men individer der lider af podagra, højt blodtryk eller leversygdomme, bliver alle anbefalet at reducere deres indtag af kød, stærkt saltet mad eller alkohol. Kun meget ekstreme personer ville anbefale et forbud mod disse produkter.

Artiklen er oprindelig skrevet på engelsk af Bernd Mayer, Ph.d. i molekylær biologi. Den kan læses her:

http://www.bernd-mayer.com/safety-electronic-cigarettes-loch-ness-monster/

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Pin on PinterestShare on RedditShare on LinkedInEmail this to someonePrint this page