DR og Kræftens Bekæmpelse laver gigantisk selvmål

Head in Hands

Den 19. marts kom DR og Kræftens Bekæmpelse vist til at lave et gigantisk selvmål, da de lavede “parløb” i udsendelsen på DR Ultra NYT – et nyhedsprogram for børn i alderen 8-15 år.

Indslag om E-cigaretter i DR Ultra Nyt

I udsendelsen så man en tjekket 14-årig pige (Emily Gordon Bogs), der dampede løs på sin lyserøde glimmer-EGO-E-damper med vanilje, Red Bull eller citrus i tanken. Og pigen kunne forklare at hun ikke ville ryge almindelige cigaretter da de jo lugter grimt – men så fandt hun en E-cigaret og kunne meget bedre lide det. Kræftens Bekæmpelse var hurtigt på banen og hævdede (i skikkelse af en lettere rynket og overvægtig Per Kim Nielsen) at E-cigaretterne nu blev markedsført til børn, og at rådvilde forældre kimede Kræftens Bekæmpelse ned med spørgsmål om hvordan det kunne lade sig gøre at deres børn havde fået fingrene i en E-cigaret.

Emily fortsatte med at fortælle, at når man dampede på en E-cigaret – så blev man “lissom” en del af et fællesskab…

Og hvorfor i alverden har DR og Kræftens Bekæmpelse så skruet dette indslag sammen? Umiddelbart skulle indslaget vist virke som “en skræk i livet” – så de unge ikke begynder at dampe – men det lader til at udfaldet har været det diametralt modsatte: De unge (målgruppen i DR Ultra NYT) er nu begyndt at kime forhandlerne ned angående køb af E-cigaretter – for de har set hende der den ultra-seje Emily i fjernsyn … og de vil også være en del af et fællesskab …

Så – endnu en gang stor tak til DR og Kræftens Bekæmpelse for at have skubbet endnu flere unge mennesker i gang med at dampe … unge mennesker som nok aldrig var startet på at dampe, hvis det ikke havde været for den “fine” udsendelse/reklame der blev sendt på DR . Og så står vi andre dampere tilbage med endnu en kamp der skal kæmpes, blot fordi nogle forældre ikke har styr på hvad deres børn går og foretager sig …

Udsendelsen også blev bragt til børnenes forældre i nyhedsudsendelsen kl. 18.30 og kan ses her:

Indslag om E-cigaretter i DR Nyhederne

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Pin on PinterestShare on RedditShare on LinkedInEmail this to someonePrint this page