DADAFO: Unge stopper med at ryge ved at bruge e-cigaretter

E-cigaretter

Et stort studie, lavet af forskere fra Harvard School of Public Health, bekræfter endnu engang, at e-cigaretter ikke er en gateway til rygning. Faktisk sker det modsatte; e-cigaretter får unge rygere til at stoppe med at forbruge tobak.

Mange anti-tobaks interessegrupper, som f.eks. Kræftens Bekæmpelse og Danmarks Lungeforening, har lavet lobbyarbejde for at få en streng regulering på e-cigaretter, med det argument, at e-cigaretter kan være en såkaldt gateway (en vej) til øget nikotinforbrug blandt unge ikke-rygere, og i sidste ende få dem til at begynde at ryge tobak. Men et nyt studie, publiceret i tidsskriftet Tobacco Control d. 21. juni i år, viser, at det ikke er tilfældet.

http://tobaccocontrol.bmj.com/content/early/2014/04/30/tobaccocontrol-2013-051394.full.pdf+html

Ved at analysere en undersøgelse fra 2012, der involverede 26.500 forbrugere i 27 europæiske lande, så fandt Constantine Vardavas og hans kollegaer fra Harvard School of Public Health ud af, at den største koncentration af e-dampere (forbrugere af e-cigaretter) var yngre mennesker med et højt forbrug af cigaretter. Det var alle unge rygere, der ønskede at stoppe med at ryge. På trods af, at forbruget af e-cigaretter var højest i gruppen af 15-24 årige, så viser forskergruppens data, at e-cigaretter ikke frister ikke-rygere, unge som gamle. Ca. 20 % af nuværende rygere havde prøvet e-cigaretter mindst én gang, mens blot 4 % eks-rygere og 1,1 % ikke-rygere havde prøvet en e-cigaret.

Tallene står i skarp kontrast til udtalelser fra bl.a. Kræftens Bekæmpelse, der hævder, at e-cigaretter kan være en vej for unge mennesker til at begynde at ryge. Formand for DADAFO, Christian Jakobsen, mener at det er på tide, at debatten i Danmark bliver drejet ind på det rigtige spor og i højere grad bliver evidensbaseret.

”Endnu engang viser nogle af verdens førende forskere, de kvaliteter der er ved e-cigaretten. Den har en utrolig appel til rygere, men man ser slet ikke samme appel hos ikke-rygere. Argumentet om, at -cigaretter skulle få unge mennesker til at ryge – det viser sig endnu engang ikke at holde stik. Ja, faktisk viser studiet at e-cigaretten gør, at færre unge mennesker ryger.”

Forskerne fra Harvard School of Public Health påviste i studiet, at e-cigaretten har en helt modsat gateway effect – den får unge mennesker til at at stoppe med at ryge. Tallene viser nemlig, at havde man prøvet e-cigaretter, så var det dobbelt så sandsynligt, at man inden for de sidste 12 måneder havde forsøgt at stoppe med at ryge.

Resultaterne fra undersøgelsen sætter dermed en streg under potentialet ved e-cigaretter, og supplerer den appel, som 53 internationalt anerkendte forskere og sundhedseksperter sendte til WHO i maj i år, hvor de opfordrede WHO til at ændre deres holdning til e-cigaretter.

http://dadafo.dk/internationale-forskere-gor-opror-mod-who/

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Pin on PinterestShare on RedditShare on LinkedInEmail this to someonePrint this page